YogaSalonen er et hyggeligt, lille yogasted på Østerbro. Vores hold er små, og det giver tid til at fokusere på den enkelte yogis behov. Vi underviser i yoga, så den er tilgængelig for alle – uanset form og smidighed. En salon betyder stue på fransk. Vi har forsøgt at skabe en hjemlig stue, hvor alle har mulighed for at slappe af og tage en pause fra hverdagen med alt, hvad den indebærer. Som værter i YogaSalonen håber vi at kunne inspirere dig til at finde hjem til dig selv – både i krop og sind.

Vores navn YogaSalonen er også inspireret af den historiske betydning af ordet salon, som betyder en forsamling af mennesker samlet af en inspirerende vært, hvor alle mødes dels for fornøjelsens skyld, dels for læring. YogaSalonen er skabt i den ånd. Vi vil gerne åbne dørene og invitere alle indenfor til fornøjende yoga og helende behandlinger i YogaSalonen.

Vi ses i salonen!

 

Det er også muligt som yogalærer at leje sig ind i Yogasalonen, når der er plads. Læs mere om det under: Events.